Black Army er fortid i Aarhus
Politiet vurderer, at Black Army har opløst sig selv i Aarhus
For en måned siden kom det frem, at indvandrerbanden Black Army havde lukket sit klubhus i Odense, hvor banden opstod for fire år siden.
LÆS OGSÅ: Bandemedlem gemte kniv i underbukserne
Nu siger Østjyllands Politi, at Black Army formentlig også er fortid i Aarhus.
"Det er vores opfattelse, at Black Army har opløst sig selv i Aarhus og i Østjyllands Politis område. Det understreger bare, at de initiativer, der er taget med bandepakken, har gjort det mindre attraktivt at være bandemedlem. Kombineret med det pres, vi har lagt fra politiets side,"siger politiinspektør René Raffo fra Østjyllands Politi til DR Østjylland.
I Aarhusområdet har Black Army især været aktive i Viby og Brabrand.
LÆS OGSÅ: Bandekonflikt i Aarhus på retur
"Vi har haft et tæt samarbejde med Aarhus Kommune, og der er fra politisk side vedtaget Bandepakke 3, der giver mulighed for hårdere straffe og sanktionsmuligheder overfor dem, der er med i en bandegruppering. Det tror jeg samlet set har lagt pres på dem," siger politiinspektør René Raffo fra Østjyllands Politi til DR Østjylland.
-jr