To bilister kørt på skadestuen efter færdselsuheld ved Hammel
Færdselsuheld i kryds på Randersvej nord for Hammel
Jeppe Rafn
To biler stødte torsdag aften sammen i et færdselsuheld på Randersvej nord for Hammel.
Sammenstøddet skete kl. 19.06 i krydset ved Randersvej og Skolevangsvej lidt syd for Haurum. Den ene bil kom kørende på Randersvej fra Hammelsiden og kørte ind i den anden bil, der kom fra Skolevangsvej.
Østjyllands Politi oplyser til Lokalavisen, at bilisterne ikke er enige om, hvem der skulle holde tilbage, og foreløbig er ingen af dem sigtet i sagen.
Bilisten, der kom kørende på Randersvej, var en 49-årig kvinde. Den anden bilist var en 49-årig mand. De blev begge kørt på skadestuen efter uheldet, men skulle ifølge politiets oplysninger ikke være kommet alvorligt til skade.