Fortsæt til indhold

Kendt kriminel sov bag rattet i bil, der holdt i tomgang

33-årig mand kræves fængslet for forsøg på indbrud i Åbyhøj

Krimi
Arkiv

Politiet modtog tirsdag morgen et tip om en bil, der længe havde holdt i tomgang med lyset tændt på en p-plads på Bildbjergvej i Aarhus N.

Politiet sendte en patrulje til stedet og fandt bilen, hvor der sad en 33-årig mand bag rattet og sov. Ved siden af ham lå en joint, og han virkede meget påvirket, så han blev anholdt og sigtet for besiddelse af stoffer og narkokørsel. Anholdelsen skete i morges kl. 6.30.

Den anholdte svarede meget nøje til signalementet, som en borger havde givet politiet på en person, der mandag aften havde opført sig meget mistænkeligt og kigget ind ad flere vinduer i et villakvarter i Åbyhøj.

Den 33-årige mand er i forvejen kendt af politiet for indbrudskriminalitet, så han er blevet sigtet for forsøg på indbrud og blev i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 10. januar. Han nægtede sig skyldig og kærede fængslingen.

Den 33-årige mand blev varetægtsfængslet frem til 10. januar. Han nægter sig skyldig og kærede kendelsen. #politidk #anklager https://t.co/OogZMoWVRz

— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) 18. december 2018

jr