Fortsæt til indhold

45-årig mand amok i Tilst: Tog kvælertag på 19-årig og overfaldt betjente

Umotiveret overfald på 19-årig mand i Langkærparken

Krimi
Arkiv

En 45-årig mand er blevet sigtet for flere tilfælde af vold.

Manden udviste ekstremt voldelig adfærd natten til fredag i Langkærparken i Tilst.

Østjyllands Politi fik kort efter midnat en anmeldelse fra en 19-årig mand, som fortalte, at han var blevet overfaldet i Langkærparken, og at manden nu fulgte efter ham.

Den 45-årige mand havde helt umotiveret taget kvælertag på den 19-årige og slået ham flere gange i hovedet.

En patrulje kom hurtigt til stedet og traf den 45-årige mand.

Han var fortsat særdeles aggressiv - også over for politiet.

Under anholdelsen blev han aggressiv og skubbede og sparkede betjentene.

Han blev derfor både sigtet for vold mod den 19-årige mand og for vold mod betjentene - samt for at have modsat sig anholdelse.

Den 19-årige kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.

dp