Fortsæt til indhold

Børnelokker på spil: Politiet jagter denne mand med langt hår og læderjakke med metalpigge

11-årig dreng forsøgt lokket med slik

Krimi
Arkiv

En 11-årig dreng fortalte i går, at en mand havde forsøgt at lokke ham ind i sin bil omkring klokken 18 på Rundhøj Allé i Højbjerg ved Aarhus, oplyser Østjyllands Politi.

Drengen var ude at gå tæt på sit hjem, da en mand ifølge drengens forklaring parkerede bilen tæt på ham. Herefter gik manden ud og spurgte ham, om han ville have noget slik, og hans fortalte drengen, at han kendte hans forældre.

Da drengen svarede, at han ville kontakte politiet og sin far, kørte manden fra stedet igen. Herefter løb drengen hjem til sin mor, der ringede til politiet.

Drengen beskriver manden som:

• Cirka 22 år

• Sort, langt hår til midt på ryggen, måske i en hestehale

• Ca. 175 cm høj

• Mørk i huden

• Under højre øje havde han et blå/lilla mærke – ligesom et blåt mærke

• Iført læderjakke med pigge i metal på skuldrene og sorte cowboy-agtige bukser

• Talte dansk med accent

• Han kørte i en lille sort bil med sorte vinduer. På eller over dækkene stod der nogle bogstaver

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere og hører meget gerne fra vidner eller folk, der ved hvem manden er. Oplysninger i sagen kan gives via tlf. 114.