Fortsæt til indhold

52-årig mand mishandlet til døde: Blev trukket i håret ind på værelse, hvor han døde langsomt

Mens den 52-årige lå hjælpeløs inde på værelset, fortalte voldsmanden til andre, at manden blot sov

Krimi
Arkiv

Forslået og hjælpeløs blev en 52-årig mand trukket ind på et værelse og efterladt til at dø på Herbergscenter Sundholm på Amager. Og torsdag har Københavns Byret idømt 47-årige Per Nørgaard Tinning syv års fængsel i sagen. Han er dømt for vold med døden til følge. En dom, han har valgt at anke til Østre Landsret, skriver Ritzau.

Mens den 52-årige lå hjælpeløs inde på værelset, fortalte Per Nørgaard Tinning til andre, at manden blot sov. Men han vidste bedre. Den 52-åriges milt var blevet sønderrevet i forbindelse med overfaldet, og det gjorde at han forblødte, skriver Ritzau.