Drengegruppe kom forbi: 13-årig pige sexkrænket på togstation - politiet beder om hjælp
Modig mand fik jagtet drengene på flugt
En blot 13-årig pige blev sexkrænket på togstationen i Køge mandag aften, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi og beder om hjælp til at opklare sagen.
Klokken 21.07 anmeldte forældre til den 13-årig pige, at datteren klokken. cairka 19.30 befandt sig på togstationen i Køge for at tage toget mod Stevns. Hun stod og kiggede på sin mobiltelefon, da en dreng henvendte sig til hende. Drengen skubbede pigen op ad en plakatsøjle og befamlede hende på brysterne, medens han pustede cigaretrøg i ansigtet på hende.
Drengen var sammen med tre andre drenge, der grinede og morede sig over angrebet, indtil en mand nærmede sig og kom pigen til undsætning. Alle fire drenge flygtede herefter fra stationen i ukendt retning, hvorefter manden fulgte pigen over til en kiosk på stationsområdet. Drengen havde lyst, kort hår og er p.t. ikke beskrevet yderligere.
Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket drengegruppen i området eller under flugten fra stedet. Politiet vil også gerne i kontakt med den mand, som kom pigen til undsætning, da hans identitet ikke er politiets bekendt. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.