Fortsæt til indhold

62-årig kvinde amok gentagne gange: 1-2-3-4 gange måtte politiet rykke ud

En 62-årig kvinde forstod tydeligvis ikke, at hun skulle stoppe sin opførsel, da politiet gentagne gange måtte rykke ud til hende tirsdag.

Krimi
Daniel Sennek

Den 62-årige kvinde fra Nykøbing havde flere gange i løbet af tirsdagen kontakt med politiet. Klokken 10.04 lå den 62-årige på fortovet foran ungdomsskolen på Kuskevej i Vordingborg.

Her ankom en politipatrulje, der fik rejst kvinden op, og da hun var ikke kommet noget til, så hun blev bortvist fra stedet.

Hun begav sig dernæst til banegården, hvor hun råbte diverse ukvemsord af forbipasserende, optrådte aggressivt og gav den fingeren. Derfor blev den 62-årige klokken 11.15 sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kan nu forvente at få en bøde på 1.500 kroner.

Den 62-årige var igen klokken 18.19 på banegården i Vordingborg, hvor hun forsøgte at få hjælp til at ringe til alarmcentralen 1-1-2, men det lykkedes ikke, og en politipatrulje bortviste hende fra banegården.

Klokken 23.15 var kvinden nået frem til sygehuset i Nykøbing, hvor hun igen optrådte aggressivt. Også her endte det med, at den 62-årige blev bortvist fra sygehuset.