Fortsæt til indhold

Tre kvinder gik amok i nattelivet: Røg i totterne på hinanden - og på politiet

Drama på åben gade

Krimi
Arkiv

Tre kvinder gik lørdag morgen amok på hinanden og på politiet.

Kort før kl. 05 var kvinderne involveret i et dramatisk optrin på åben gade, da de på Rædersgade i Horsens gik amok - på hinanden og på de betjente, der rykkede ud for at rede trådene ud.

"Den ene kvinde havde skubbet og sparket til andre på gaden. Hun var stærkt ophidset og kaldte patruljen sprogets værste gloser, da den kom frem. Det må man ikke, og hun er sigtet for gadeuorden" oplyser vagtchef Jørn Bystrup ved Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

De øvrige kvinder holdt sig heller ikke tilbage i forhold til både verbale og fysiske angreb på betjentene.

Den ene, en 25-årig, endte med en sigtelse for fornærmelige udtalelser mod betjentene, mens den tredje kvinde, der er 24 år, blev sigtet for rent fysisk at lægge hindringer i vejen for betjentenes arbejde. At hun samtidig brugte ord som "magtliderlige svin" og "ludere" om betjentene hjalp ikke hendes sag, skriver Horsens Folkeblad.