Fortsæt til indhold

Blotter i busskur på Trøjborg: Anholdt med åben gylp og babyolie i lommen

30-årig polak har fået en bøde på 5.000 kroner for blotteri

Krimi
Arkiv

En 23-årig kvinde anmeldte torsdag aften klokken 22.15, at hun var cyklet forbi et busskur på Nordre Ringgade ved Trøjborg Centret i Aarhus N, hvor der sad en mand med sit lem fremme og onanerede.

Politiet sendte en patrulje til stedet, der fik en kontakt til en 30-årig mand, der passede på beskrivelsen. Lynlåsen ved hans gylp stod åben, og han havde en flaske babyolie i lommen, oplyser Østjyllands Politi.

Han blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse ved blotteri. Da han er fra Polen og udenlandsk statsborger, fik han en straksbøde på 5.000 kroner.

jr