Vold mod politibetjent: Grebet om halsen og slynget i jorden
Betjent røg på skadestuen efter overfald
Arkiv
En af politiets patruljer rykkede torsdag aften ud til et slagsmål med tre mænd på Lille Torv i Aarhus C.
Mændene var højtråbende og påvirkede af alkohol og blev ved med at slås med hinanden, selvom politiet bad dem om at stoppe. De blev derfor alle anholdt og sigtet for at overtræde Ordensbekendtgørelsen.
En af mændene sprang pludselig pludselig op, greb om halsen på den ene betjent og slyngede betjenten i jorden.
Betjenten blev tilset på skadestuen, men kom umiddelbart ikke alvorligt til skade, oplyser Østjyllands Politi.
Gerningsmanden, som er 26 år, blev sigtet for vold mod polititjenestemand.
Episoden skete torsdag klokken 22.04.
jr