Vejarbejder hårdt kvæstet efter påkørsel på motorvejen: Bilist stukket af
Personen, som tidligere torsdag påkørte en vejarbejder på Nordjyske Motorvej er stukket af til fods
En vejarbejder er tirsdag omkring klokken 12:30 blev ramt af en bil, mens han arbejdede ved Indkildevej på Nordjyske Motorvej.
Personen er svært tilskadekommen og er fragtet til Aalborg Universitets Hospital, oplyser politiet.
Føreren af bilen som ramte vejarbejderen valgte efter ulykken at stikke af fra stedet til fods. Derfor var der masser af politi i området for at lede efter føreren, som politiet nu oplyser, at man har været i telefonisk kontakt med.
Han skulle have tilkendegivet, at han agter at møde op hos politiet med henblik på afhøring.
"Men vi har stadig politi i området, der leder efter føreren - så vi kan kun opfordre ham til, at han hurtigst muligt indfinder sig hos politiet," siger politiets vagtchef, politikommissær Poul Fastergaard.
Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.