Dagli’Brugsen udsat for væbnet røveri
Jacob Nielsen
Dagli’Brugsen på Bogø Hovedgade på Bogø var søndag aften klokken 20:05 udsat for et væbnet røveri. En mand kom ind i forretningen og gik direkte hen til kassen og viste en pistollignende genstand frem mod medarbejderen.
Røveren bad om penge og fik nogle kontanter udleveret i en post, inden han stak af i ukendt retning.
Han beskrives som: Cirka 180 cm. høj, ukendt alder. Han var dansk af udseende og talte dansk. Han havde en blå dunjakke med turkis for i hætten, sorte Adidas joggingbukser og tre hvide striber ned ad benene, og så bar han en sort elefanthue.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der har oplysninger til sagen.
Ring 1-1-4.