Mand med selvlysende bukser og schæfer kastede sten og smadrede bilrude
Politiet hører gerne fra personer, der ved, hvem manden er
Arkiv
En 20-årig kvindelig bilist kørte lørdag aften klokken 18.45 ad Kanalvej ved Kolind i retning mod Grenaa, da hun pludselig fik et kæmpe chok.
En mand, som stod i vejsiden med en stor hund, muligvis en schæfer, kastede pludseligt en sten mod bilens forrude, der blev knust.
Har du oplysninger, der kan hjælpe politiet til at finde frem til manden, hører de gerne fra dig på 114.
Manden beskrives med følgende signalement:
180-190 centimeter, var iført selvlysendebukser, formentlig flere refleksbånd samt en mørk jakke. Manden gik i højre side af vejen med hunden til venstre for sig.
dp