Person anholdt for brandstiftelse i lejlighedskompleks
En 40-årig mand er natten til torsdag blevet anholdt i forbindelse med brand i en etageejendom i Fredericia.
jwh
Både politi og brandvæsen mødte natten til torsdag talstærkt op på Søndermarksvej i Fredericia. Årsagen var brand i et lejlighedskompleks.
I forbindelse med branden blev en 40-årig mand blev anholdt og sigtet for brandstiftelse, oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter.
»Branden er slukket, og ingen er kommet til skade,« lyder meldingen kort efter klokken 5 på Sydøstjyllands Politis Twitter.
Politiet er dog fortsat til stede ved lejlighedskomplekset og i det nærliggende område, som er blevet afspærret.