Fortsæt til indhold

39-årig brager ind i skilt: »Det er alvorligt«

Manden er fløjet til hospitalet.

Krimi
jro

Opdatering klokken 18.54: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver nu på Twitter, at motorvejen igen er helt åben for trafik.

En 39-årig mand er kommet alvorligt til skade i en soloulykke.

Ulykken er sket ved indkørslen til rastepladsen ved Tuelsø på Vestmotorvejen mellem Ringsted og Sorø.

På trods af gentagne forsøg har det ikke været muligt for Lokalavisen.dk at komme i kontakt med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, men til Ekstra Bladet oplyser politikredsen, at manden har påkørt et skilt tæt ved rastepladsen.

»Han er umiddelbart kommet alvorligt til skade,« siger vagtchef Allan Dahl til bladet.

Foto: Presse-fotos.dk.

Den kvæstede mand er hentet med helikopter og fløjet til hospitalet.

P4 Trafik oplyser, at indkørslen til rastepladsen vil være spærret til ’engang i aften’.

På grund af ulykken alvorlighed er en bilinspektør blevet tilkaldt.

De pårørende er underettet.

Foto: Presse-fotos.dk.