Lastbil taber beton på motorvejen: Massiv kø og ingen tidshorisont
Flere er kørt sammen.
Opdatering: En kranbil var tilfældigt til stede i nærheden af uheldet, den har hjulpet med at løfte beton elementerne tilbage på lastbilen. Der arbejdes stadig på stedet, men det forventes at de spærrede vognbaner snart kan åbnes, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi klokken 08.30 på Twitter.
Flere biler er kørt sammen, efter en lastbil har tabt nogle betonelementer på motorvejen.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Har står der, at uheldene er sket i nordgående retning på E20, E47 Køge Bugt Motorvejen, fra Køge mod Avedøre ved Solrød N <30>.
Tre vognbaner er lige nu spærret, hvilket medfører massiv kø på stedet.
Ifølge politiet er er der umiddelbart ingen tilskadekomne.
Tidshorisonten er på nuværende tidspunkt ukendt, skriver vagtchefen, der også opfordrer bilister til at vise hensyn.