Fortsæt til indhold

Påvirket 21-årig påkørte lygtepæl og endte på taget i stjålet bil

21-årige mand blev sigtet for tyveri og for at køre bil uden førerret.

Krimi
ksa

Søndag klokken 17.48 skete der et færdselsuheld på Søndervangen i Viby, hvor en 21-årig mand påkørte en lygtepæl, så bilen efterfølgende endte på taget.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den unge mand slap fra uheldet uden umiddelbare skader, men det viste sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev derfor anholdt.

Ved en søgning i politiets systemer viste det sig også, at den unge mand ikke havde gyldigt kørekort, og at køretøjet tilmed var blevet stjålet fra en adresse i Tilst et par timer forinden.

Den 21-årige mand blev derfor også sigtet for tyveri af bilen og for at køre bil uden førerret.