Fortsæt til indhold

Mand i kritisk tilstand - fik træ ned over sig

45-årig mand fløjet til traumecentret på Rigshospitalet.

Krimi

En 45-årig mand er i kritisk tilstand efter en ulykke i Store Fuglede ved Kalundborg.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Lokalavisen.

»Det er en træfældning i privat regi, der er gået galt, så manden har fået et træ ned over sig,« siger vagtchef Emil Grønning til Lokalavisen.

Den 45-årige mand er med helikopter fløjet til traumecentret på Rigshospitalet i København for at blive behandlet.

45-årig mand involveret i ulykkelig hændelse. Foto: presse-fotos.dk

Mandens familie er underrettet, oplyser vagtchef Emil Grønning.

Den 45-årige mand er fra Kalundborg-området.

Politiet fik anmeldelsen om den ulykkelige hændelse klokken 14.57

Opdateres...