Fortsæt til indhold

Voldsom brand i villa

Årsag til villabrand er endnu ukendt.

Krimi
sb

Der er fredag aften udbrudt brand i et hus på Ladefogedvej 4 i Sorø.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi via Twitter.

På grund af kraftig røgudvikling fra villaen opfordrer politikredsen beboere syd for branden til at blive inden døre.

Der er tale om en overtændt privatbolig på Ladefogedvej, oplyser vagtchef Bo Georg Petersen til Ekstra Bladet.

»Der var ikke nogen i huset, da branden brød ud, og der er derfor heller ikke nogen tilskadekomne,« siger Bo Georg Petersen til Ekstra Bladet.

Vagtchefen understreger, at der ikke er fare for, at branden spreder sig til de omkringliggende huse.

Årsagen til branden er endnu ukendt.