Fortsæt til indhold

34-årig dræbt i alvorlig færdselsulykke med fire biler

I alt fem personer involveret i færdselsulykke.

Krimi

En 34-årig mand har tirsdag aften mistet livet ved en større færdselsulykke på Rødovre Stationsvej i Rødovre.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Lokalavisen.

I alt var fem personer i fire biler involveret i ulykken. En af bilerne brød i brand i forbindelse med ulykken.

To personer er kørt til behandling Rigshospitalet, mens to skal være sluppet fra ulykken uden skader.

Alvorligt trafikulykke i Rødovre tirsdag aften. Foto: presse-fotos.dk

Årsagen til ulykken er endnu uvis.

»Vi har en bilinspektør derude, og vi kommer til at lave nogle undersøgelser og snakke med vidner, så vi kan finde ud af, hvad der er sket,« siger vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Torben Wittendorff, til Lokalavisen.

Tårnvej i Rødovre er klokken 20.30 fortsat spærret, men vagtchefen forventer snart at afspærringen kan ophæves.

Politiet fik anmeldelsen om færdselsulykken klokken 19.18.

Alvorligt trafikulykke i Rødovre tirsdag aften. Foto: presse-fotos.dk