Herreløs bus smadrer ind i skur: Chauffør sigtet for spritkørsel
Han havde glemt at trække håndbremsen.
En 50-årig bus-chauffør forlod tirsdag eftermiddag sin eldrevne bybus - uden at trække håndbremsen.
Herefter trillede bussen, en ledbus, baglæns ned ad en stejl vej for den smadrede ind i et busskur på Koldingvej i Vejle.
Chaufføren selv blev anholdt - sigtet for spirituskørsel.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
»Chaufføren forklarede, at han oplevede en teknisk fejl i bussen. Han fik derefter en besked om, at han skulle slukke for bussen ved hovedafbryderen for at lave en genstart. Da han går ud af bussen, glemmer han at trække håndbremsen. Derefter triller bussen baglæns ned ad bakken og rammer et busskur og ender i en rabat, siger vicepolitiinspektør Mikkel Ross, Sydøstjyllands Politi, onsdag morgen til bladet.
Ifølge bladet vil chaufføren nu blive bortvist.
»Vi har nultolerance, når det gælder alkohol,« siger han til Vejle Amts Folkeblad.