Fortsæt til indhold

(Køre)kort fornøjelse: 18-årig taget for vanvidskørsel med 137 i timen

Nu risikerer den unge mand at miste bil og kørekort og komme i fængsel.

Krimi
jro

En 18-årig er blevet sigtet for vanvidskørsel.

Det kan koste den unge mand kørekortet.

Den 18-årige bilist blev mandag aftn standset, da han blev målt til at køre 137 kilometer i timen på en del af Helsingør-motorvejen, hvor den tilladte hastighed er 60 kilometer i timen.

Dermed var den højst tilladte hastighed overtrådt med mere end 100 procent.

Den unge mand blev derfor sigtet for vanvidskørsel, oplyser Københavns Politi på Twitter.

Farvel kort, goddag fængsel

En overtrædelse af bestemmelserne om vanvidskørsel vil som udgangspunkt medføre ubetinget frakendelse af førerretten i minimum tre år efter færdselsloven ligesom straffen er hævet fra bøde til fængselsstraf.

Begrebet ’vanvidskørsel’ dækker blandt andet også over spirituskørsel med en promille over 2,00 og særligt hensynsløs kørsel samt uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Københavns Politi beslaglagde bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.