Fortsæt til indhold

Ung far gemte narko i slikskab

Politiet har inddraget de sociale myndigheder i en sag, hvor en mand havde narko i slikskabet kort efter besøg af sin mindreårige søn.

Krimi
jwh

I forbindelse med, at Midt- og Vestsjællands Politi siden årsskiftet har haft fokus på at finde frem til personer, som af den ene eller anden grund er efterlyst af andre myndigheder, blev en patrulje for nylig opmærksom på en 26-årig mand fra Holbæk.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Da han skulle møde op i fogedretten, bemærkede betjentene manden komme kørende i nærheden af sin bopæl. Da bilen blev standset, lugtede der kraftigt af hash, og der blev også fundet en joint i bilen. Manden var desuden frakendt førerretten.

En efterfølgende ransagning hjemme hos manden bragte yderligere nogle joints samt lidt hash, skunk samt en pose med THC-vingummi frem i lyset. De lå i slikskabet, og da manden forinden havde haft besøg af sin mindreårige søn i hjemmet, blev der samtidigt udfærdiget en socialrapport om forholdene på stedet.

Efter udtagning af blodprøve blev manden transporteret videre til afregning med fogedretten, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.