Forsvandt fra sit plejehjem: Her fandt man ham
Han var meldt savnet - nu er han fundet.
Mandag formiddag lidt i klokken 10 efterlyste Københavns Politi en 73-årig mand, der var forsvundet fra sit plejehjem ved Bystævneparken i Brønshøj.
Politiet oplyste samtidig, at den 73-åriges tidligere bopæl var i Liseleje, og man vurderede, at der kunne være en mulighed for, at han var taget til Nordsjælland.
Så langt var han dog ikke taget væk fra Brønshøj, men han blev fundet i en anden politikreds - nemlig hos Københavns Vestegns Politi. Og cirka 37 minutter efter, man havde efterlyst ham på Twitter, kunne politiet så afblæse efterlysningen.
»Han havde indfundet sig hos en borger i Søborg,« fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Thomas Christensen, til Lokalavisen.dk.
Den efterlyste var i god behold, og det var borgeren, som den efterlyste var på besøg hos, der selv havde ringet til politiet.
Københavns Politi oplyser, at plejehjemmet nu har lavet en aftale om at komme at hente den 73-årige.
»Vi fandt ham, og han kommer trygt og godt hjem nu, det er det vigtigste,« siger Martin Kajberg, vagtchef ved Københavns Politi., der kan afblæse eftersøgningen med en glædelig slutning.