Flere biler udbrændt på samme parkeringsplads
Tre biler stod natten til tirsdag 14. februar i brand i Trige.
Tre biler stod i flammer.
Sådan udviklede natten sig i Trige, hvor Østjyllands Brandvæsen klokken 01.14 blev kaldt ud til flere bilbrande i området. Det oplyser operationschef, Jørgen Hansen.
På parkeringspladsen stod to biler i flammer, og som brandvæsnet kom til pladsen begyndte den tredje bil at blive fanget af flammerne.
»Der er heldigvis ingen personskade, men biler har det med ikke at være særlige brugbare efter at have haft ild i sig,« fortæller Jørgen Hansen.
Brandvæsnet rykkede ud med en enkel bil og fire mand, og opgaven forløb nogenlunde roligt.
Østjyllands Politi var også til stede, men det har ikke være muligt at få en kommentar fra dem.