Ville undgå bøde, men ender med at blive anholdt for vold
For at snige sig udenom en bøde tyede manden til vold.
Skub til billet-vagter.
Sådan undgår man en bøde, troede den 33-årige mand, der nu er anholdt for vold mod ansatte i offentlig tjeneste. Det beskriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Manden blev tilbageholdt tirsdag formiddag på Hans Hartvig Seerdorffs Stræde, efter at have skubbet to vagter i brystkassen. Det førte til en sigtelse fra politiet.
Den voldsparate bøde-sniger reagerede ikke så venligt på politiets sigtelse, og overfusede betjentene med »knap så pæne vendinger,« skriver politiet.
De knap så pæne ord ledte så til en sigtelse for fornærmelig tiltale mod politiet.
Tre sigtelser for en bødes pris.