Voldtægt på modtagecenter for ukrainere: En person er anholdt
Han bliver tirsdag fremstillet i grundlovsforhør.
Rettelse: Tidligere i denne artikel fremgik det, at manden var sigtet for drabsforsøg, men det er ikke korrekt, for manden er sigtet for voldtægt og grov vold.
En 27-årig mand fra modtagecenteret i Holstebro, som huser ukrainske flygtninge, er blevet sigtet for voldtægt og grov vold.
Det oplyser lokalpolitiet til TV Midtvest.
Politiet modtog anmeldelelsen mandag formiddag fra modtagecenteret. Der er tale om en 27-årig ukrainsk mand, som både skulle have voldtaget og udøvet grov vold med en 47-årig ukrainsk kvinde. Det er i hvert fald det, han nu er sigtet for.
Det er det gamle sygehus i Holstebro, der nu fungerer som modtagecenter for ukrainere.
Manden bliver fremstillet i et grundlovsforhør tirsdag.