Rengøringsmand klemt i slagteri-maskine
»Han blev kørt til skadestuen i Kolding, da der var mistanke om kritiske skader,« siger vagtchef Morten Jessen.
am
En 46-årig rengøringsmand var tirsdag aften involveret i en arbejdsulykke på et slagteri i Randbøl sydøst for Billund.
Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Morten Jensen, til Ritzau ifølge sn.dk.
Manden blev klemt i en maskine, som han var ved at rengøre.
»Han blev kørt til skadestuen i Kolding, da der var mistanke om kritiske skader, men han er stabil nu,« siger vagtchef Morten Jessen.
Det var medarbejdere, der slog alarm. Politiet modtog anmeldelsen kl. 22.15. Præcis hvilke skader, manden har pådraget sig, er uklart.
Arbejdstilsynet er nu underrettet om hændelsen.