Fortsæt til indhold

Klipper pladerne på bus: Kunne ikke bremse på det ene hjul

Det gik ikke meget bedre for den bus, der blev sendt som afløsning.

Krimi
jro

Efter to ugers kontrol kan politiet i Sydøstjylland konstatere, at mange store og tunge køretøjer ikke helt har styr på sagerne.

Det fremgår af et opslag på politikredsens Facebook-side.

I januar og februar gennemførte politikredsen to ugers planlagte tungvognskontroller af blandt andet lastbiler og busser.

I uge fire blev 23 lastbiler kontrolleret. Otte af dem blev indkaldt til kontrolsyn. Fire på grund af fejl på bremserne og fire for andre fejl.

Særligt en lastbil var udfordret på grund af bremsefejl, og den måtte fikses på stedet af en mekaniker, inden den kunne få lov at køre videre.

Cirka halvdelen fik dumpekarakter

I uge seks kontrollerede var turen kommet til 18 sættevogne over 3500 kg- Heraf blev halvdelen indkaldt til kontrolsyn.

Også 54 busser blev kontrolleret i denne uge, og 23 af dem blev indkaldt til kontrolsyn. To af dem på grund af skævbremsning og 21 på grund af andre fejl.

En af busserne havde slet ingen bremsevirkning på det ene hjul på første akslen, hvilket betød, at politiet afmonterede nummerpladen.

Bussen, der kom frem for at afløse denne bus, gik det heller ikke så godt for, da den blev indkaldt til kontrolsyn på grund af andre fejl.

Kontrollerne blev gennemført på rastepladserne Staurbyskov på E20 og Ustrup ved på E45.