Kvinde kørt på hospitalet efter hårdt sving
En sen onsdag aften kørte bilen i grøften, og den kvindelige passager endte på hospitalet.
En sølvgrå Hyundai kom for langt ud, da den skulle dreje til venstre og endte i grøften.
Sådan forklarer pressekonsulent for Østjyllands Politi, Emil Enemark Sørensen, uheldet.
Føreren af bilen er en 77-årig mand, der havde en 72-årig kvinde med som passager i bilen. Kvinden blev kørt på hospitalet, hvor hun blev undersøgt for skader.
»Ingen kom umiddelbart til skade ved uheldet,« fortæller Emil Enemark Sørensen.
Uheldet skete i krydset ved Ormslevvej og Salamanderparken i Viby i det sydlige Aarhus, onsdag aften klokken 22.48, oplyser Østjyllands Politi.