Fortsæt til indhold

Teenagere diskuterede penge: Endte med 17-årig fik flere knytnæveslag i hovedet

Hans mor var til stede under afhøringen.

Krimi
am

Det var tilsyneladende en diskussion om penge, der torsdag aften førte til, at to fyre kom op at slås på Løjtoftevej i Nakskov.

Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Her gav en 16-årig fra Nakskov en 17-årig fyr, også fra byen, flere knytnæveslag i ansigtet og nakken, og politiet blev herefter tilkaldt.

Betjentene fandt frem til den 16-årige, som blev anholdt klokken 23.57 og sigtet for vold. Han blev senere afhørt på politistationen i Nakskov, hvor hans mor var til stede, og de sociale myndigheder nu også er underrettet om sagen. Den anholdte blev løsladt igen klokken 1.18.