Fortsæt til indhold

Kajakroer faldt over bord på havet ved Risskov

Brandvæsnet reddede 25-årig mand op af vandet

Krimi
Jeppe Rafn

Politi og brandvæsen modtog i eftermiddags klokken 16.48 et alarmopkald via 112 om, at en person var i havsnød på havet ud for Prins Knuds Vej i Risskov.

Det viste sig at være en kajakroer, der var faldet ud af sin kajak. Han blev fisket op af Østjyllands Brandvæsen, der sendte en redningsbåd på vandet.

"Han var lidt nedkølet, men blev reddet op uden dramatik," oplyser Østjyllands Politis vagtchef Peter Tholstrup.

Politiet var til stede ved aktionen i tilfælde af, at der blev behov for at koordinere noget fra land.

Kajakroeren var en 25-årig mand fra Aarhus.