Politiet jagter denne Audi efter brutalt overfald: Fedladen chauffør amok i voldsorgie mod fem unge mennesker
Mandag aften endte det, der skulle have været en hyggelig køretur, som et sandt mareridt for fem unge mennesker. To voldsmænd gik brutalt amok på dem på en parkeringsplads.
En 18-årig kvinde, hendes tvillingebror og tre af hans venner blev brutalt overfaldet af to personer i en Audi, da de kom kørende ad Rødevej mod Preislers Plads i Viborg. I krydset ved Ll. Sankt Habs Gade mødte de en Audi med tre mænd, der dyttede af de unge mennesker. Da nogle af de unge fyre gjorde tegn til, at de skulle stoppe med at dytte endte det helt galt.
Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Audien fulgte efter de unge mennesker til Preislers Plads, hvor de parkerede. Ud af Audien kom føreren af bilen sammen med en passager.
"Hvem af jer rækkede fuckfinger?!" råbte chaufføren, der ikke nåede at få et svar før han tog kvælertag på en af de 18-årige mænd. Passageren fra Audien løb ud og begyndte at slå de de unge fyre. Til sidst hentede denne passager en ukent genstand, der blev brugt til at slå den ene af de 18-årige ned. Så kørte Audien derfra i høj fart, og de fem unge mennesker måtte en tur på skadestuen, rystede over den voldsomme oplevelse.
Nu efterlyser politiet vidner, der har set episoden eller gerningsmændene og bilen, der beskrives som:
Føreren af Audien: Mand, dansk af udseende, 25-30 år, stor og fedladen, lys i huden, 180 centimeter, iført sort trøje med rødt logo.
Passager i Audien: Mand, mulig asiatisk udseende, brun i huden, mørkt kort hår, cirka 170 centimeter høj.
Passager i Audien: En tredje mand var også til stede i bilen, men forholdt sig passivt under episoden og forsøgte at tale sine kammerater ned. Han beskrives som 40-45 år, dansk udseende, lyst kort hår, iført mørk jakke og lyse bukser.
Bilen: En Audi med registreringsnummeret ZJ 50 505. Den blev registreret hos et firma for 10 år siden, men er ikke længere i lobligt brug.