Fortsæt til indhold

56-årig blev dræbt af adskillige knivstik

71-årig underbo fremstilles i grundlovsforhør tirsdag formiddag

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi fremstiller klokken 10.30 den 71-årige drabssigtede mand fra Aarhus, som er sigtet for at have dræbt sin overbo i Trepkasgade på Frederiksbjerg, i grundlovsforhør.
Ifølge sigtelsen skulle den 71-årige natten til mandag klokken 00.30 have slået den 56-årige flere gange i ansigtet med knyttet hånd.
Senere, i tidsrummet mellem klokken 09.30 og 10.30 mandag morgen, skulle han have dræbt den 56-årige med adskillige knivstik på kroppen.
Anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi vil anmode om dørlukning, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere i sagen, skriver politiet i en pressemeddelelse.
dp