Passager ville dræbe buskontrollører
18-årig mand kørte gratis med bussen og truede to buskontrollører på livet, da de tog kontakt til ham
Arkiv
Det endte med trusler på livet mod to buskontrollører i Aarhus, da en 18-årig mand i går blev taget i at køre uden busbillet i Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.
LÆS OGSÅ: Vikar for vild med vuggestuebørn og var væk i flere timer
Klokken 8.08 henvendte to kontrollører sig til den 18-årige i bussen ved Frederiksgade i Aarhus C. Da han blev konfronteret med sin manglende billet, truede han med at dræbe dem og 'give dem kniven for struben'. Politiet blev tilkaldt, og han blev anholdt og sigtet for truslerne, som han erkendte. Han erkendte desuden at have kørt uden billet, oplyses det i døgnrapporten.
jwh