Sparker kontrollør i skridtet
Kørte med ugyldig billet og blev hidsig på buskontrollør
En 20-årig kvinde blev tirsdag formiddag taget med en ugyldig billet i Hans Hartvig Seedorffs Stræde i Aarhus. Da kontrolløren ville give hende en bøde, blev hun aggressiv, begyndte at råbe og forsøgte at mase sig forbi kontrolløren.
Kontrolløren og hans makker tog fat i hende og holdt hende tilbage. I den forbindelse sparkede kvinden ud og ramte kontrolløren i skridtet, har han fortalt til politiet.
LÆS OGSÅ: Uhyggeligt fænomen i Aarhus: Louise-manden lister sig ind ad folks døre
Da politiet kom frem, var kvinden stadig oprevet, så betjentene anholdt hende og sigtede hende for vold mod nogen i offentlig tjeneste. Kvinden nægtede at have sparket nogen, oplyser Østjyllands Politi.
Politiet modtog anmeldelsen tirsdag klokken 10.12.
jr