Fortsæt til indhold

Dansk kvinde og hendes søn dræbt i ulykke på ferie

Udenrigsministeriet bekræfter, at 59-årig dansk kvinde og 20-årig ung mand er blandt dræbte i flyulykke i Schweiz.

Krimi
Jacob Nielsen

To danskere var ombord på et mindre fly, som fredag forulykkede i Alperne. En ulykke som kostede fire menneskeliv. Det drejer sig om en 59-årig kvinde og hendes 20-årige søn, skriver Ekstra Bladet.

Den danske kvinde og sønnen var ude at flyve sammen med en 54-årig schweizisk mand og hans 21-årige søn, da flyet af uvisse årsager fløj ind i en gletsjer ved bjerget Dunantspitze.

Alle fire blev efterfølgende fundet dræbt af den schweiziske redningstjeneste.

De pårørende er underrettet om den tragiske ulykke, oplyser Udenrigsministeriet til Ekstra Bladet.