Uhyggeligt familiedrama: Ville skære halsen over på far, mens han lå og sov
Nu skal sønnen, så snart det er muligt, flyttes til en lukket psykiatrisk afdeling.
En 22-årig mand har lørdag formiddag i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup erkendt, at han forsøgte at dræbe sin far.
Det skriver Ekstra Bladet.
Mordforsøget fandt sted i udkanten af Albertslund fredag formiddag kort før kl. 09, mens faren lå og sov i familiens hus.
Her gik sønnen med kniv ind i forældrenes soveværelse, hvor han ifølge Ekstra Bladet har forsøgt enten at skære halsen over på faren eller stikke ham i halsen med kniven. Farens kone vågnede dog inden, for hun gav sig til at skrige ved synet af den knivbevæbnede søn. Skriget vækkede faren, som nu kunne kæmpe imod. Faren fik et snit i kinden og et sår i håndfladen, men fik vristet kniven fra sønnen.
Faren og moren, samt et barn, flygtede herefter og barrikaderede sig i et andet værelse, hvor de ringede 112.
Den 22-årig søn forsøgte dog i mellemtiden at hente nogle nye kniv og trænge ind til familien. Heldigvis kom politiet til stedet idet øjeblik, han med en mursten havde smadet en glasdør ind til rummet, hvor familien befandt sig. Da politiet ankom overgav sønnen sig uden kamp.
Sønnens motiv var ifølge ham selv, at han var vred på sin far.
Nu har retten så bestemt, at den 22-årige skal mentalundersøges. Og han blev idømt surrogat-varetægtsfængsling i 26 dage, og her blev det også besluttet, at han skal anbringes på en lukket psykiatrisk afdeling, så snart det er muligt.