Butik ramt af eksplosion: »Det var bevidst«
Politiet bekræfter, der er sket 'en sprængning'.
jro
»En eksplosion i butik«.
Sådan lød den melding, som politi og beredskab modtog cirka en halv time efter midnat.
I et opslag på Twitter skriver Københavns Politi, at der var tale om en bevidst sprængning af butikken på Magleby Torv i Dragør.
»Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige mere om baggrunden for sprængningen, men efterforskningen fortsætter,« skriver politiet, der samtidig opfordrer vidner til at henvende sig på telefonnummer 114.
Hovedstadens Beredskab skriver på Twitter, at der ganske rigtigt er sket større skader på butikken.
Politiet vil være på stedet mandag med sin mobile politistation.