Efterlyser to mænd for indbrud hos kød-firma
Nu offentliggør politiet fotos fra stedet.
Opdatering: De to efterlyste mænd er blevet genkendt. Derfor er billeder fjernet fra artiklen.
Kan du genkende de to mænd på billedet? Så hører politiet gerne fra dig.
Midt- og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere to mænd, som er mistænkt for indbrud i perioden 1. januar 2023 til 2. januar 2023 hos Dansk Gourmetkød, Havnevej 8 i Struer.
Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu overvågningsbilleder fra virksomheden i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at identificere de mistænkte.
De beskrives som:
A: Mand, 25-35 år gammel og almindelig af bygning. Han er lys i huden og har sort, kort hår. Yderligere kendetegn: Briller, mørkt skæg på hage og omkring munden. Han var iført en mørkeblå hættetrøje, mørke bukser og mørke kondisko.
B: Mand, mellem 40 og 50 år gammel og almindelig af bygning. Også han er lys i huden og har sort - men kronraget. Han var iført en bordeaux hættetrøje, mørk dunjakke, mørke bukser, mørke og lyse sko med blå snørrebånd.
Kontakt Midt- og Vestjyllands Politi - og oplys gerne journalnummer 4100-75171-00001-23 ved henvendelse.