Fortsæt til indhold

Redder person fra brændende lejlighed: Gaden spærret af

Nu tjekkes andre lejligheder på stedet.

Krimi
jro

Opdatering: Hovedstadens Beredskabe oplyser, at det har fundet en person sovende i en af de omkringliggende lejligheder. Vedkommende er overgivet til Regionens ambulancepersonale.

Brandfolk har reddet en person ud af en brændende lejlighed på Sundholmsvej i København.

Det skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.

Her står der, at meldingen lød på ild i en lejlighed - angiveligt i et køkken.

I et opfølgende tweet skriver beredskabet, at det vil være på stedet noget tid endnu, hvor omkringliggende lejligheder bliver tjekket for blandt andet røg.

P4 Trafik skriver, at Sundholmsvej i mellemtiden er spærret for trafik.

Det har ikke været muligt for Lokalavisen.dk at få kontakt til Københavns Politi, men på Twitter skriver politikredsen, den er til stede på adressen.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt.