Fortsæt til indhold

Arbejdsulykke: Hamrede hovedet mod jorden fra to meters højde

Manden havde ikke hjelm på.

Krimi
am

En 60-årig mand fra Græsted kom tirsdag galt afsted, da han stod og malede sin båd i havnen i Rødvig ved Stevns.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Klokken var 10, da der blev der slået alarm til 112 med melding om arbejdsulykken.

Ambulancepersonale og politiet kørte straks til havnen i Rødvig, hvor den 60-årig mand fra Græsted blev fundet. Han blev derefter kørt med ambulance til skadestuen. Her skulle undersøges for, om han havde pådraget sig alvorlige skader som følge af ulykken.

Stillads væltede

Politiet fik klarlagt, at den 60-årige havde været i færd med at male sin fiskerbåd og havde under malerarbejdet siddet på et stillads i cirka to meters højde. Pludselig var stilladset dog væltet bagover, så den 60-årige slog hovedet, da han landede på jorden - han havde hverken benyttet hjelm eller andet sikkerhedsudstyr.

Arbejdstilsynet blev underrettet om ulykken, og politiet har noteret sig omstændighederne ved ulykken. Heldigvis viste det sig på skadestuen, at den 60-årige var sluppet med lettere skader.