Fortsæt til indhold

Slet den: Nu advarer politiet om video delt på sociale medier

Både besiddelse og deling af videoen er ulovlig.

Krimi
am

Politiet i Syd- og Sønderjylland kommer med en offentlig opfordring til forældre om at tale med deres børn om digital adfærd.

Det gør politikredsen i kølvandet på, at det i sidste uge fik kendskab til en video med seksuelt krænkende indhold, som florerer blandt skolebørn i Esbjerg Kommune.

Indholdet i videoen krænker i børn fra området, lyder det i en pressemeddelelse, men både besiddelse og deling af videoen er ulovlig, slår politiet fast.

Videoen er blandt andet blevet delt via det sociale medie Snapchat, hvor en gruppe med omkring 100 børn har fået adgang til videoen, hvorefter flere børn har vist den for eller delt den med kammerater. Børnene er under 15 år og kan derfor ikke straffes for besiddelse og deling af videoen, oplyser politiet.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer nu til, at man stopper med at dele videoen og sletter den, hvis man har modtaget den. Samtidig opfordres forældre til at tale med børn og unge om digital adfærd.

Politiet kommer også med en række råd, dem kan du læse herunder: