Fortsæt til indhold

Ikke i tvivl: Kvinde og mand dræbte gravid kvinde og hendes ufødte barn

Politiet har rejst tiltale.

Krimi
jro

En 37-årig, gravid kvinde blev 3. november dræbt af flere knivstik foran det plejehjem i Holbæk, hvor hun arbejdede.

Senere døde også kvindens ufødte barn.

To personer tiltalt for drab i Holbæk

Nu er to personer, en mand og en kvinde, tiltalt for drabet.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Video: Presse-fotos.dk

Planlagt i forening

Midt- og Vestsjællands Politi har nu rejst tiltale i sagen om drabet den 3. november 2022 på en gravid 37-årig kvinde.

Kvinden blev dræbt med flere knivstik, da hun om aftenen var på vej ud til sin bil foran hendes arbejdsplads på Samsøvej i Holbæk.

De to tiltalte er en 25-årig mand og en 34-årig kvinde, der er tiltalt for at have planlagt drabet i forening.

Begge af afghansk afstamning og med en relation til den dræbte kvinde, har politiet tidligere oplyst.

Den 25-årige mand er tiltalt for at have begået drabet, mens den 34-årige kvinde er tiltalt for medvirken. Begge har siddet varetægtsfængslet siden 8. november sidste år.

Efter drabet på kvinden lykkedes det i første omgang at redde det ufødte barn, men den 8. november afgik også barnet ved døden.

»Retssagen afvikles som nævningesag ved Retten i Holbæk og er berammet til at begynde den 26. september med en forventet varighed på otte retsdage,« oplyser politiet.