Indbrud i to garager på samme vej i Stilling
Politiet har fået anmeldelser om indbrud i to garager på den samme vej.
To garager på Lynghøjvej i Stilling har haft uønsket besøg.
I det ene tilfælde kom gerningspersonerne ind ved at bryde en hængelås op, for efterfølgende at stikke af med en boremaskine, slagnøgle, tilhørende batterier og en elcykel.
Cyklen er en grøn mountainbike af mærket X-Zite i herremodel. Cyklen har en værdi af cirka 4000 kroner, oplyser politiet.
Tyveriet fandt sted i et tidsrum fra torsdag eftermiddag til søndag formiddag.
Også en garage lidt længere oppe ad Lynghøjvej fik uønsket besøg på et tidspunkt fra lørdag eftermiddag til søndag formiddag. Her kom tyven ind gennem en ulåst dør til garagen, og flere genstande er stjålet derfra, oplyser politiet.