Boede hjemme ved mor og far: Nu er 16-årig tiltalt for nazi-terror
Tirsdag starter retssagen mod en 16-årig dreng ved Retten i Holbæk, som i snart et år har siddet fængslet.
Det skriver B.T, som har fået aktindindsigt i anklageskriftet.
Her fremgår det, at den 16-årige er tiltalt for at have tilsluttet sig den nynazistisk gruppe Feuerkrieg Division, som han også har hvervet medlemmer til.
Det var 7. april 2022 politiet anholdt den 15-årige dreng, som boede hjemme ved sin forældre, og af anklageskriftet fremgår det, at den nu 16-årige skulle have haft en ledende rolle i terrorsammenslutningen.
Her skulle han blandt andet både have sendt våben- og bombemanualer til andre af gruppens medlemmer på beskedtjenesten Telegram, og han skulle have forsøgt at hverve sin 16-årige kammerat.
Og da han i første omgang søgte om medlemskab, skrev han også til den nynazistiske gruppe, at han havde kendskab til sprængstoffer og havde våbentræning.
Den 16-årige risikerer at blive straffet med fire års fængsel eller mere. Og så går anklagerne ifølge B.T. også efter et såkaldt kontaktforbud, der gør det ulovligt for drengen at kontakte andre, der har overtrådt straffelovens terrorbestemmelser.