Knaldet for narkokørsel - med barn i bilen
De sociale myndigheder bliver involveret.
En 42-årig mand blev mandag snuppet for narkokørsel. Met en barn i bilen.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.
Klokken 19.25 blev en 42-årig mand fra Grevinge anholdt i forbindelse med en sigtelse for narkokørsel i en personbil ad Grundtvigsvej i Nykøbing Sjælland, efter at politiet mistænkte ham for at være påvirket af cannabis.
I bilen medbragte den 42-årige et barn, som blev sat af på bopælen, inden politiet kørte den 42-årige til et sygehus.
Her fik han lov til at give blod til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Rapport til sociale myndigheder
Den 42-årige blev løsladt efter blodprøveudtagelsen og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger.
Politiet udfærdigede tillige en rapport til sociale myndigheden i barnets hjemkommune ud fra en bekymring om hans tilstedeværelse i forbindelse med den 42-åriges kørsel i formentlig narkotikapåvirket tilstand.