Uheld med to biler: Én kørt på sygehuset
Uheldet skete ved Espergærde og spærrede det sydgående spor.
To biler er tirsdag morgen kørt sammen på Kongevejen ved Espergærde.
Det oplyser Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.
Der er tilsyneladende ingen alvorlig personskade, men den ene part er kørt til tjek på Hillerød Sygehus.
»Hastigheden var høj, og så bliver man tjekket for om, man har slået nakken eller andet. Men ikke umiddelbart noget kritisk,« oplyser den presseansvarlige ved Nordsjællands Politi.
Det sydgående spor var spærret efter uheldet.
Politiet modtog anmeldelsen omkring kl. 7.30, og cirka en time senere var sporet åbent igen.