94-årig forsvandt: Her blev han fundet af borger
Der mødte 100 frivillige op for at lede efter ham.
jro
Tirsdag forsvandt en 94-årig mand fra Oksbøl, hvor han sidst var set ved 15-tiden.
Samme aften blev der iværksat en større eftersøgning - blandt andet med hunde og helikoptere.
I forbindelse med eftersøgningen af den 94-årige mødte 100 borgere op for at hjælpe med eftersøgningen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Politiet opfordrede desuden byens borgere til at kigge efter den forsvundne i udhuse, garager og lignende.
Det tog en borger til sig - og fandt manden i sin have, oplyser politiet.
Den 94-årige er i god behold.